ForsideLog ind

Øens Hold Stævne oktober 2016

Kampen

Afvikling

  • Spilletid: 2 x 20 minutter + straffesparkskonkurrence.
  • Ingen lodtrækning om bane. Det hold der står først på spilleplanen starter ALTID.
  • Målspark: Bolden SKAL spilles ud af målfeltet. Målmanden må IKKE starte med bolden i hænderne. Bolden er i spil, så snart den er ude af målfeltet; derfor SKAL alle modspillere være uden for feltet.
  • Målmanden må IKKE samle tilbagelægninger op med hænderne.
  • Hjørnespark: SKAL tages fra det sted, hvor sidelinjen rammer mållinjen.
  • Frispark: Kun direkte frispark. Modspillere skal være mindst 7 meter væk. Hvis målmanden samler en tilbagelægning op, dømmes dog indirekte frispark som eneste undtagelse.
  • Der spilles IKKE med offside.
  • Udskiftninger: Må ske flyvende. Udskiftninger skal ske fra sidelinjen, hvor udskiftningsspillerne står.
  • Advarsel: 5 minutters udvisning. Holdet må sætte en anden spiller ind.
  • Udvisning: Spilleren udvises for resten af kampen. Holdet må sætte en anden spiller ind.

Straffesparkskonkurrence

  • Alle kampe lørdag og søndag afsluttes med straffesparkskonkurrence.
    Antallet af spark afgøres af det hold, der har flest spillere med. Eksempel: Det ene hold har 10 spillere, det andet har 8. To spillere fra sidstnævnte hold sparker to gange.
    Resultatet tæller ikke med i den ordinære kamps resultat.

HAK-princippet

  • Hvis et hold kommer foran med tre mål, må modstanderen sætte en ekstra spiller ind (skal ud igen ved reducering). Er et hold bagud med seks mål, må der sættes to ekstra spillere ind osv.
    Bemærk, det er frivilligt, om man vil benytte sig af HAK-princippet.

Generelt

  • Respektér hinanden, vær fair og hold en god tone.



Rigtig god fornøjelse!